Sorter efter:
7316 produkter
7316 produkter
Fransk Dværgbønne - Purple Queen
En meget smagfuld og flot bønne. Planterne bliver ikke ret høje, de sætter flotte lilla blomster og lækre lilla bønner. De skal helst plukkes "unge" og ofte for at sikre en lang sæson. Bønnerne bliver grønne ved kogning. minimum 50 frø.
Fransk Bønne "Borlotto Suprema"
Trods navnet er det en Italiensk bønne, der sætter masser af flotte cremefarvede rød stafferede bønner på op til 15 cm. Planten er lav, bliver max 50-60 cm. Minimum 25 frø
Ærteblomst - Lathyrus odorata - Royal Family
Ærteblomst med store meget duftende blomster i et mix af Rød, laksefarvet, lyserød, hvid, lavendel og lilla. Kræver støtte og er rigtig flotte op ad hegn ol. de foretrækker fuld sol, og blomstrer hele sommeren. Fjernes de visne blomster inden de sætter frø bliver blomstringen kraftigere. Minimum 30 frø
Okra - Lee Dwarf - Abelmoschus esculentus
Lee Dwarf Okra er en lækker og tidlig okra variant. Det er en semi-dværgplante der bliver op til 1 meter høj. Den sætter mange 12- 16 cm mørkegrønne let rillede frugter. minimum 25 frø
Sweet Siberian - vandmelon
Økologisk, en heirloom vandmelon som dateres helt tilbage til 1901. En robust sort med mellemstore lysegrønne aflange frugter på op til 4 kg. Meget sød og saftig med abrikosfarvet kød med små kerner. God i det nordiske klima både i drivhus og på friland. Minimum 10 frø
Bronze Arrow - salat
Bronze Arrow skulle være en af de lækreste pluk salater i verden. Det er en heirloom salat der stammer fra Califonien. Bladene er pileformede, grønne og bronzefarvede med en lækker mild smag. Den klarer sig lige godt i kolde og varme somre, og er sen til at løbe i stok.
Red Cheese - Peberfrugt
En sukkersød peberfrugt, som er lidt flad i formen. Tyk rødt kød, den er god til at fylde eller spise frisk. Planterne giver et stort udbytte. Er førhen brugt til at farve ost. minimum 10 frø
Aji Yellow Chilli
Stammer fra lavlandet i Peru. Det er en stærk chilli som modner i en klar gul farve. Smagen er som mange Aji typer lækker frugtagtig og ret stærk. Det er en rimelig høj plante som sætter op til 10 cm lange frugter. Den tåler en smule frost! Minimum 10 frø
Have salvie - Salvia Farinacea
Denne skønne sommerblomst er i sit eget hjemland en staude, men klarer ikke den danske vinter. Planten er høj med opret vækst og filtede skud og stængler. Blomsterne er klart mørkviolette og sidder i langstrakte aks. Den er smuk i salater. Den bør forkultiveres og plantes ud når faren for nattefrost er ovre. Ca 200 frø
Balsam - Camelia Mix
Denne blomst har et smukt eksotisk udseende med smukke dobbelte blomster i en bred vifte af farver. den er velegnet både til bede og krukker. Den er semi hårdfør, men dyrkes lettest som et-årig, den sætter villigt frø. Den kan sås enten i drivhus og prikles ud, eller direkte ude når faren for frost er væk. den trives både i fuld sol og halvskygge. minimum 50 frø
Kinesisk Happy Tree - Camptotheca acuminata
Et træ der har været anvendt i den kinesiske traditionelle medicin. Alle dele af træet skulle efter sigende virke helbredende for nogle former for kræft!?
Det stammer fra det centrale Kina og Tibet og det bliver ofte brugt som skyggetræ. Det er et smukt hurtigvoksende træ, som blomstrer med små cremehvide blomster om sommeren som efterfølges af nogle sjove frugter. Træet skal helst stå i fuld sol, og tåler ikke udtørring. Det er delvist hårdfør i Danmark hvis det plantes i læ, og beskyttes om vinteren. minimum 10 frø
Dixie Lee - Vandmelon - Citrullus lantus.
En plante der giver et stort udbytte af op til 15 kg meloner (knap så store i Danmark) . Frugterne er runde med en tyk stribet skal, rødt saftigt og sødt kød. Minimum 10 frø
Parasol Blomst - Holmskioldia sanguinea
En utrolig smuk og speciel busk der oprindeligt stammer fra Himalaya, men nu er meget almindelig på Jamaica og Hawaii. Busken er ikke noget særligt, men blomsterne er helt fantastiske: orangerøde parasoller, der kommer i store klaser. Busken er meget velegnet til espaliering. Ynder fuld sol, ved at fjerne visne blomster fremmes blomstringen yderligt. Skal beskyttes om vinteren . Minimum 10 frø
Mama Leone - Tomat
En forholdsvis nyligt introduceret tomat, den stammer fra Italien. Den er en stor blommetomat som sætter mange 125-150 gram store tomater som er meget kødfulde og kernefattige. Den er helt fantastisk i madlavning f.eks til en god tomatsovs/suppe. minimum 10 frø
Solsikke - 'Sunspot'
En smuk Dværgsolsikke med store op til 25 cm blomster. Planten bliver kun ca 60 cm høj, og kan derfor også dyrkes i krukker mv på terassen eller inde hvis man vil det :O) ca 40 frø
Denne palme stammer fra Atlasbjergene. de vokser i en højde på 1700 meter over havet, og er utroligt hårdføre. Palmen kan plantes på friland her i Danmark når den er ca 3 år gammel. Palmen er let dyrket, og er med sine sølvblå blade utrolig smuk. Den er utrolig hårdfør, tåler både fugt og tørke, fuld sol og skygge. minimum 5 frø
Rabarber - Victoria. Gammel sort med lækre grønne rabarberstilke. Dateres tilbage til 1837
Denne Victoria rabarber får lange grønne stilke med rødt skær og smager skønt. Rabarber er nemme at så - det er praktisk talt bare efter parolen: Så, vand og se dem gro :O)
Rabarber frø sås direkte på voksestedet maj-juli og bliver allerede første år stor. Men vent med at høste rabarber til året efter.
Bladene må ikke spises.
20-25 frø
Romanian Hot En mild til medium stærk chilli. De er gule og modner til rød, de er gode til både salsa, salater og syltede. Lav plante 30-50 cm og meget velegnet til krukker. Stammer som navnet antyder fra Rumænien. 10 frø.
Rosewood - Tipuana Tipu. Et sydamerikansk træ som bliver op til 10 meter højt. Bladene er 3-4 cm lange og sættes i klaser. Blomsterne er klart gule. frugterne kaldes samara, og minder om ahornfrø i stor størrelse. et meget populært skyggetræ. 3 frø
Tree-of-Heaven - Ailanthus altissima
Træet stammer fra detcentrale og østlige Kina. Voksne træer kan blive op til 25 meter høje. den sætter tætte klynger af små gul-grønne blomster som dufter nøddeagtigt. Er nem at formere både fra frø og vegetativt. 10 frø
