Sorter efter:
7316 produkter
7316 produkter
Navn Latin: Antirrhinum majus
Beskrivelse: Lav variant af løvemund. Smuk blomst, pragtfuld både i bedet og i vasen. Sort i flere nuancer af gult, rødt, hvidt og rosa. Frøene er meget små og kan være svære at så. Trives i velgødet, porøs jord. Vandes ved tørke.
Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Forspiring: Sås tyndt, frøene trykkes mod fugtig såjord. Dækkes med plast og holdes fugtigt. Stilles lyst. Omplantes til 1 plante/potte med gødet jord, når planterne er store nok til at håndtere. Stilles lyst og køligt. Udplantes efter sidste frost.
Farve: blandede
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 20
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 40
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Navn Latin: Portulaca grandiflora
Beskrivelse: Taknemmelig og farvestærk plante som trives på tørre, umulige steder. Perfekt som kantplante, i stenbede og på mure. Store, dobbelte blomster i blandede klare farver. Blomstrer længe. Krybende voksemåde med små blade. Kan sås på friland, men forspiring anbefales. Trives i de fleste jordtyper, også sandjord.
Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Forspiring: Sås tyndt direkte i den endelige potte. Fyld potten med 2/3 blomsterjord, og den øverste 1/3 med såjord. Dækkes med plast og holdes fugtigt. Fjern plasten når frøene er spiret og stil dem lyst og køligt. Udplantes efter frost.
Farve: blandede
Planteafst cm: 10
Rækkeafst cm: 10
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 15
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol
Navn Latin: Tagetes patula
Beskrivelse: Taknemmelig plante. Planten er lav og blomstrer rigeligt, også i koldt og regnfuldt vejr. Giver bronzerøde, fyldte blomster ca. 5 cm store. Glimrende i bede og krukker. Blomstrer rigeligt hele sommeren, tåler en del frost. Bør forspires. Knib de første blomsterknopper væk, så bliver planten mere busket. Trives i velgødet jord, men er ganske nøjsom.
Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Forspiring: Sås tyndt i fugtig såjord. Lad spire ved 18°C. Omplantes til 1 plante/potte med gødet jord, når planterne er store nok til at håndtere. Stilles lyst og noget køligere. Udplantes efter frost.
Farve: rød
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 20
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 20
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Navn Latin: Tagetes patula
Beskrivelse: Taknemmelig plante, der er lav og blomstrer rigeligt, også i koldt og regnfuldt vejr. Giver rustrøde blomster med varm, gulorange kant. Glimrende i bede og krukker. Blomstrer rigeligt hele sommeren, tåler en del frost. Bør forspires. Knib de første blomsterknopper væk, så bliver planten mere busket. Trives i velgødet jord, men er ganske nøjsom.
Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Forspiring: Sås tyndt i fugtig såjord. Lad spire ved 18°C. Omplantes til 1 plante/potte med gødet jord, når planterne er store nok til at håndtere. Stilles lyst og noget køligere. Udplantes efter frost.
Farve: blandede
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 20
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 20
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Navn Latin: Tagetes patula
Beskrivelse: Nem lav plante, der blomstrer rigeligt, også i koldt og regnfuldt vejr. Giver solgule blomster med rustrøde pletter omkring midten. Glimrende i bede og krukker. Blomstrer rigeligt hele sommeren, tåler en del frost. Bør forspires. Knib de første blomsterknopper væk, så bliver planten mere busket. Trives i velgødet jord, men er nøjsom.
Frilandssåning: Vand såfladen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Forspiring: Sås tyndt i fugtig såjord. Lad spire ved 18°C. Omplantes til 1 plante/potte med gødet jord, når planterne er store nok til at håndtere. Stilles lyst og noget køligere. Udplantes efter frost.
Farve: gul
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 20
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 15
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Sortnavn: 'Symphony Rose' F1
Navn Latin: Impatiens walleriana
Beskrivelse: Taknemmelig udplantningsplante, der blomstrer rigeligt selv om den placeres i skyggen. Tåler også en regnfuld og kold sommer. Sorten er lav med en udbredt voksemåde. Blomsterne er store og kraftigt lyserøde. Fin som potteplante, kan udplantes efter frost. Meget frostfølsom. Trives i velgødet, porøs jord; vandes rigeligt. Topkap planterne flere gange, så bliver de fyldigere.
Forspiring: Sås tyndt i fugtig såjord. Dæk ikke med jord, men evt. med vermiculite. Holdes fugtigt og stilles lyst. Omplantes til 1 plante/potte med gødet jord. Stilles lyst og køligt.
Farve: rosa
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 20
Så-vej: Forkultivering
Højde cm: 25
Levetid: 1-årig
Vækstbetingelse: Sol, halvskygge til skygge
Navn Latin: Raphanus sativus
Beskrivelse: Ræddike anvendes som regel rå, strimlet i salater. I Asien anvendes den i langt højere grad som rodfrugt, skivet og kogt i f.eks. supper. Denne sort har hvidt kød og brun/sort skræl. Smagen er som en sød radise. Trives i næringsrig jord. Vandes ved tørke. Ræddiker går let i blomst ved forårssåning. Så gentagne gange i juni, eller vent til midten af juli for optimalt udbytte. Ræddike kan stå længe om efteråret og vinterlagres som andre rodfrugter.
Frilandssåning: Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig, til frøene er spiret.
Planteafst cm: 10
Rækkeafst cm: 30
Så-vej: Direkte såning
Vækstbetingelse: Sol til halvskygge
Navn Latin: Daucus carota L
Beskrivelse: Efterårs-/vintergulerod med stort udbytte af relativt korte og tykke gulerødder. Høstes sent, specielt velegnet til vinterlagring. Kan også blancheres og fryses. Trives bedst i stenfri, muldrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke. Udtynd og fjern ukrudt. Såbånd giver planter med passende afstand.
Frilandssåning: Tidligt, så snart jorden er tjenlig til sidst i juni. Riv et stykke af såbåndet af og læg det i sårillen. Vand grundigt, inden der dækkes med 1 cm jord. Sørg for at der ikke stikker nogle ender op (fugle kan trække båndet op). Spiretid 2-4 uger. Dækning med fiberdug giver hurtigere spiring. Hold såningen fugtig.
Planteafst cm: 4-8
Rækkeafst cm: 30-40
Så-vej: Direkte såning
Vækstbetingelse: Sol
Mærke 2: Såbånd
Navn Latin: Phaseolus vulgaris
Beskrivelse: En fin sort af stangvoksbønne. Giver stort udbytte på lille dyrkningsareal. Høst ofte, lad ikke bælgene blive for store. Bælgene spises kogte. Kan med fordel fryses, let blancherede. Trives bedst i en veldrænet, muldrig og fugtbevarende jord et læfyldt sted. Vandes rigeligt. Planten kræver støtte.
Frilandssåning: Så først når jordtemp. er +15°C. Læg frøene i blød et døgn før såning. Vand sårillen før såning. Holdes fugtigt. Dæk evt. med fiberdug.
Forspiring: 2-3 uger før udplantning efter sidste frost. Anb. specielt til kolde områder. Så 1 frø/potte. Holdes fugtigt. Stilles varmt (+25°C). Efter spiring lyst ved stuetemp.
Planteafst cm: 12
Rækkeafst cm: 45
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 200
Vækstbetingelse: Sol
Egenskap: Slyngplante
Delikat frilandsagurk af slangeagurktypen. Agurkerne er beregnet til at blive spist friske. God til salater mv. Høst ofte og lad ikke agurkerne vokse sig for store, det forringer smagen og hæmmer fortsat frugtsætning. Trives bedst i en veldrænet, næringsrig og fugtbevarende jord et læfyldt sted. Vandes rigeligt.
Navn Latin: Cucumis sativus
Beskrivelse: Ældre sort af asieagurk, også kaldet kæmpeagurk. Agurken høstes fuldt udviklet, ca. 30 cm lang. Har mørkegrøn, noget knopret skal med lille kernehus. Pluk dem løbende, så sættes der nye frugter. God i salater og til syltning. Trives bedst i veldrænet, næringsrig og fugtighedsbevarende jord. Et beskyttet sted på friland. Vandes jævnligt.
Frilandssåning: Så først når jordtemp. er +15°C. Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig. Dæk evt. med fiberdug frem til blomstring.
Forspiring: 3-4 uger før udplantning efter sidste frost. Så 1 frø/potte. Holdes fugtigt. Stilles varmt (+25°C). Efter spiring stilles de lyst ved stuetemp.
Planteafst cm: 20
Rækkeafst cm: 100
Så-vej: Forkultivering/direkte
Vækstbetingelse: Sol
Egenskap: Utomhus
Beskrivelse: En rigtig kruset bladpersille. Sorten har mørkegrønne blade, stærke stilke og giver højt udbytte. God som smagstilsætning og dekoration af madretter. Persille er toårig og kan overvintre. Giver så en tidlig høst, inden planten går i blomst. Velegnet til at dyrke i potte på altanen. Trives i næringsrig og veldrænet jord.
Frilandssåning: Tidligt, så snart jorden er tjenlig til midten af juni. Vand sårillen før såning. Hold såningen fugtig. Spiretid 2-4 uger. Hvis frøene lægges i blød 2-3 døgn, spirer de hurtigere. Dæk gerne med fiberdug. Kan også sås om efteråret.
Forspiring: Kan forspires indendørs til udplantning efter sidste frost.
Planteafst cm: 10
Rækkeafst cm: 40
Så-vej: Forkultivering/direkte
Højde cm: 25
Levetid: 2-årig
Vækstbetingelse: Sol
Dette er en opgraderings pakke til Vinter kit'et. Det er for dem som gerne vil have lidt ekstra plads og flere frø.
I opgraderingen får du:
22 Watt Spirekasse (ST300)
5 ekstra chilisorter (eller andre frø)
Dette er i stedet for den lille spirekasse i vinter kit'et
værdi ca 250,-
KAN KUN BESTILLES SAMMEN MED VINTERKIT'ET
Hvid sapote - Casimiroa edulis - PLANTE
Støder man ind i frugten under en rejse, må man endelig ikke tøve med at købe et par stykker hvid sapote, for de passer næsten til alle ganer!
Hvid sapote er nærmest fladtrykt rund som en mandarin. Den har en diameter på 4-9 cm. I spidsen kan man ofte ane de store frø, som findes indeni. man kan ikke se dem, men det virker som om skindet er foldet omkring dem ligesom folderne i en snørepung.
Farven varierer mellem lys grøn og grønligt gul. En umoden frugt er grøn eller olivengrøn. Ved modenhed er det kun nogle sorter, der bliver gulgrønne, mens resten forbliver grønne. Overfladen er meget jævn bortset fra 'folderne' i spidsen. Frugten er blevet sammenlignet med en deform baseball. Skindet er næsten helt glat og mat til halvblank. På træet kan man dog finde nogle besynderlige eksemplarer. Nogle gange skyldes det angreb fra insekter, mens det andre gange skyldes en skæv fordeling af frø i frugten på grund af dårlig bestøvning. Disse frugter når dog sjældent i handelen, selvom smagen er udmærket.
Indeni en hvid sapote ligger et blødt frugtkød med en hvid, cremehvid eller gullig farve. Hvis frugtkødet er gulligt, er det som regel hvidt i centrum af frugten. Denne pulp er blød og uden fibre. Det cremeagtige frugtkød indeholder ofte nogle små sten, som kendes fra pære og kvæde.De forstyrrer dog ikke nydelsen. I frugtkødet ligger 1-6 store hvide frø. Frøet ligner en halvmåne eller appelsinbåd (segment) og røber plantens familiemæssige tilhørsforhold til citrusfrugterne.
Frøet bliver 2-3 cm langt. Hvis frugten skæres over på tværs, ligger de store frø ofte pænt arrangeret i frugtkødet. Frøene siges at være giftige og bør ikke spises med. Der sker dog ikke noget ved at sutte frøene rene for frugtkød. Skindet spises derimod med efter vask. Lige under skindet kan smagen være lidt bitter. Det veksler mellem sorterne. Nogle elsker denne bitre smag, mens andre afskyr den. Den sidstnævnte gruppe bør derfor undgå at spise det yderste lag. I resten af frugtkødet kan bitterheden kun lige spores.
…Smagen af hvid sapote er en behagelig sød oplevelse. Omtrent 25% af frugten er sukker. Selvom alle er enige om, at frugten smager dejligt fordi frugten er sød uden syrlighed og har en behagelig 'parfumeret' aroma, så er der uenighed i beskrivelsen. Nogle siger, den smager som papaya og banan, mens andre siger som et sødt æble. det nærmeste er nok at sige, at frugten smager som en perfekt blanding af pære og banan.
Man bør købe frugterne mens de er faste. Frugten er spiseklar, når den føles som en moden blomme.
Hvid sapote kan bruges i en frugtsalat, men det kan være noget besværligt at fægte sig uden om frøene for at skære frugtstykker ud. Til gengæld er frugten perfekt til syltetøj, drinks, milkshakes (mælkedrikke), is, mousse, desserter og tærter. Det er dog svært at lade være med at spise frugten direkte fra hånden!
Det anbefales at afkøle frugten lidt inden nydelsen.
I Puerto Rico drysser man undertiden salt på frugten, mens man andre steder kan finde på at drysse lidt citron- eller limesaft på for at rette op på frugtens 'manglende' syrlighed.
Frugten har en høj næringsværdi med et højt indhold af C-vitamin og A-vitamin samt protein.
Hvid sapote stammer i naturen fra højlandet i et område, der strækker sig fra Costa Rica i syd til Mexico i nord. Det vil sige Mexico plus Mellemamerika bortset fra Panama. Dette er stadig plantens hovedområde, men mindre plantager findes nu i Kenya, Puerto Rico (Caribien), Florida og Hawaii (USA), Australien og New Zealand. Kenya har en ganske stabil produktion af gode frugter, men landet mangler altid penge (og vilje?) til at lave et kommercielt fremstød. De lægger sig som regel i kølvandet på andre landes succes. Derfor sælges frugterne foreløbig mest på hjemmemarkedet.
Træet har en vis ornamental værdi og kan nu findes i haver og parker i hele det subtropiske område (også Middelhavsområdet) og tropernes højland. Eksempelvis blev træet introduceret til Sri Lanka allerede i 1899. I Sydøstasien findes træet hovedsageligt i tørre områder.
Der har i flere år været en ganske intensiv forskning i at forædle frugten. I Australien og New Zealand Arbejder man med hele 60 forskellige sorter af hvid sapote. Her går forskningen især ud på at forbedre frugtens holdbarhed og evne til at klare transport. Skindet bliver nemlig skrøbeligt kort tid efter høst. Allerede for 20 år siden kom der artikler fra USA om frugten som: 'en god, men forbigået frugt'. Der forskes livligt med planten i Californien og Florida. Så mon ikke vi i fremtiden vil se denne frugt på vore hylder det ville absolut ikke være tosset!
Historien bag navnet
Frugten har længe heddet hvid sapote på dansk, men er også blevet kaldt meksikansk æble. Det følger helt de engelske navne, white sapote og mexican apple og de tyske, Weisse Sapote og Mexicoapfel samt de franske, sapote blanche og pomme mexicaine. Frugten er dog mest kendt som hvid sapote, der helt følger det spanske, zapote blanco og det er jo netop fra spansktalende lande i Latinamerika at frugten stammer. der er dog hverken tale om en ægte sapote eller et æble. Selve ordet sapote stammer fra det indianske zapotl, der skulle betyde frugt. Derfor skulle der ikke være noget i vejen for at kalde frugten en frugt! men der findes en hel botanisk familie kaldet sapotefamilien (Sapotaceae) og her hører hvid sapote ikke hjemme. Den tilhører nemlig Rudefamilien (Rutaceae) ligesom citrusfrugterne. Hvid sapote kan dog ikke krydses med citrusfrugterne og bl.a. derfor har den fået sin egen slægt, Casimiroa.
At hvid sapote kaldes hvid, selvom den er grøn, skyldes det næsten hvide frugtkød indeni. På dens naturlige voksested findes nemlig også sort sapote, der ligeledes er grøn, men mørkebrun indeni.
Navnet meksikansk æble er også let at forstå. Frugten stammer især fra Mexico og frugten kan godt minde i form og farve om et grønt æble som f.eks. Golden Delicious.
Frugten er kraftigt på fremmarch i verden og det er under navnet hvid sapote. Der findes allerede mange forskellige sorter. for os at se er der ikke den store forskel. Variationen ligger meget omkring hvor bitter frugten er lige under skrællen samt om skrællen bliver gul ved modning. Eksempler på sorter er: Blumenthal, Coleman, Dade, Golden Globe, Harvey, Lemon Gold, Ortego, Pike, Reinikie Commercial, Suebell, Vernon, Wilson og Yellow.
Der findes en slægtning fra Sydamerikas højland, kaldet wolly-leafed white sapote, Casimiroa tetrameria, der også stilles gode forventninger til. Det samme gælder matasano, Casimiroa sapota, ligeledes fra Sydamerika. Hvid sapote har egenskaber fra dem begge og man har en mistanke om, at der måske er tale om den samme art.
Planten af hvid sapote er et 10-18 m højt, stedsegrønt træ. Stammen deler sig opefter i mange grene, hvilket gør kronen bred. Barken på unge grene er skinnende grøn, mens ældre grene er askegrå. De spredte blade er sammensatte med som regel 5 småblade. Et blad kan dog også have 3 eller 7 småblade. Et småblad er elliptisk til lancetformet med en længde på 7-13 cm og en bredde på 2,5-5 cm. Bladets spids kan være skarp eller afrundet. bladets sider kan være hele eller krøllede. Unge blade er røde, men skifter til lyst grønne med en halvblank overflade. …De små lysegrønne til flødefarvede blomster sidder i små klaser på grenene, men er svære at få øje på.
Botanisk set er frugten en stenfrugt.
Produkt: Medicin
Blade, bark og frø indeholder stoffet casimirosin, der er et glucosid. Det bruges til at sænke blodtrykket med. I større mængder bruges det som et beroligende middel samt til at lindre gigtsmerter.
Klima og vækst
Klima
Hvid sapote hører hjemme i troperne, men træet vokser her i højlandet, hvor klimaet er subtropisk. Her kan den tåle let frost. På den anden side giver en blomstring i kølige perioder dårlige frugter senere hen. Der er lidt klimatisk forvirring omkring denne plante. I Mellemamerika trives planten i området 600-3.000 meter over havet. Man sagde tidligere, at træet ikke kunne vokse i troperne under 900 meters højde. Men træet vokser fint nær havets overflade i Florida, Hawaii og Puerto Rico (USA), selvom klimaet her er tropisk. I Sydøstasien trives træet bedst i tørre områder, men stadig i højderne. Omvendt klarer træet mange steder en lang og kraftig regntid.
Som sine slægtninge regner man med, at kunstvanding forbedrer frugtkvaliteten, men træet tåler ikke at stå i vand for længe, når muldlaget ikke er dybt.
Vækst
Hvid sapote formeres ofte ved frø til havebrug. I plantager bruges i stedet podning, da man her ønsker en speciel ens kvalitet ved frugterne. Podeplanten er dog som regel hvid sapote, så frøene bliver brugt alligevel. de store hvide frø lufttørres. De skal sås i løbet af 3-8 uger, da frøene derefter hurtigt mister deres spireevne. Det tager ca. 3 uger for frøet at spire.
Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Det gælder især ved meget tynde muldlag. Træet er dog tolerant overfor mange jorbundstyper og jordbundsforhold. Faktisk vokser træet i naturen på steder, hvor nøringsværdien er lav.
Et træ har 2-3 vækstperioder om året. Blade smides (ikke alle, men gamle) i en tørtid, hvor der som regel er køligere.
De første 2 år skal planten lettere beskæres 4-6 gange om året. Det gøres for at få fordelt hovedgrenene så jævnt som muligt.
Planter, der er formeret vegetativt giver frugter, når de er 4-5 år gamle, hvorimod frøplanter først giver frugt i en alder af 7-8 år.
Blomstring og pasning
Blomstring
I troperne sætter en tørtid gang i blomstringen. I subtroperne på den nordlige halvkugle foregår blomstringen fra sidst i efteråret til først på sommeren. der findes endda en enkelt sort, Lemon Gold, der kan have yderligere 5 mindre blomstringer i den mellemliggende periode.
De blegt grønne til cremehvide blomster sidder i klaser med 15-100 blomster i hver blomsterstand. Der kan endda være endnu flere blomster i en klase, men der kan også sidde en blomst helt alene. En sådan kvast sidder på modne grene i bunden, toppen eller midt på grenen.
En blomst bliver ca. 1 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. De 5 små kronblade er aflange. Der er også 5 støvdragere.
De fleste sorter fungerer kun som hunblomster på grund af mangel på pollen i støvdragerne. derfor kræves der ofte krydsbestøvning med en sort, der producerer pollen (endda på samme tid som blomsterne er åbne).
Med så mange blomster i en blomsterstand, kommer der ofte til at hænge 4-12 frugter i en klase. Det kan ofte tynge en gren, så frugterne kommer til at hænge og 'dingle'.
Pasning
Hvid sapote har ligesom de fleste træer i troperne mange fjender. Der er dog ikke raporteret om alvorlige plager eller sygdomme. Træerne får derfor ofte lov til at passe sig selv. Det giver ofte frugter med et underligt udseende.
De værste plager er frugtfluer og skjoldlus.
Træerne bliver jævnligt beskåret de første 2 år af deres liv. Det giver ekstra arbejde.
Høst
Når en plante i plantager er omkring 5 år gammel kan de første frugter høstes. Ved de sorter, hvor frugten skifter farve fra grøn til gul, sker høsten ved farveskiftet. For frugter med grønt skind ved modenhed, måles frugtens sukkerindhold. Rent teknisk sker det, når Brix er over 16° og et udvalg af frugter opnår fuld modenhed efter kort tid.
Hver frugt bliver plukket for sig. De høstes med en tang, da skindet er meget skrøbeligt.
Så vidt vides er der ingen oplysninger om den årlige ydelse, men træerne bærer mange frugter. Hvid sapote anses for at være en af de mest produktive af alle frugttræer.
Det anbefales derfor at spise frugten ret hurtigt efter køb. Ved 6-8°C (og 80% RF) er holdbarheden angivet som et par dage. Fra høst kan frugten opbevares 3-6 uger ved 5°C, men holdbarhed er kun et par dage ved stuetemperatur. Det skyldes det skrøbelige skind. Derfor bør frugten også ligge i køledisk i supermarkeder.
Planten Tåler ikke frost!!!!! Planten er 30-50 cm høj og står i en 2 liters potte
(Teksten er lånt fra EMU - Danmarks undervisningsportal, som har et helt fantastisk oplysende index af tropiske frugter http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/ :)
Plumeria - Dwarf Singapore Pink
Se kategoriforsiden!
Dog har denne variant det fortrin, at det er en lavtvoksende sort, den bliver sjældent mere end 90-100 cm høj, men stadig med samme store smukke duftende blomster :)
Minimum 5 frø !!! Sjælden!!!
